Terapi der giver dig ro

​I vores kultur har vi ikke lært meget om kærlighed, rummelighed og forståelse. Vi formoder, at kærligheden og ikke mindst sexlivet bare kører af sig selv uden terapi, og at vi ikke behøver at gøre noget for at få det til at fungere, selvom vi og vores behov ændrer sig med alderen. 

Få et bedre parforhold med parterapi

Vi tror, at der sker mirakler udefra, og at kærligheden og sexlivet løser sig selv – en dag. Det gør det bare ikke! Det er en sørgelig og misforstået tro, vi har fået med os i bagagen. Og det er netop den overbevisning, som er med til at ødelægge vores forhold og ikke mindst os selv. For vi og vores parforhold kan jo kun ”floppe” på sigt, hvis vi overlader det hele til tilfældighederne og tror, det er den anden, som har ”skylden” og ansvaret. 

Det er netop dét, som mange oplever i dag – ikke at kunne finde ro og glæde i parforholdet, for vi har ikke lært, hvordan vi gør, og det er her, terapi kunne være en fordel.

Terapi som uddannelse

Prøv at sammenligne med dit arbejdsliv. Her går det jo heller ikke, at lade stå til. Her kræves der uddannelse, efteruddannelse, kurser mv. for at kunne følge med og ikke mindst blive en bedre medarbejder. Blive inspireret og komme hjem med nye ideer til kollegaerne. Sådan er det også med terapi. 

Du kan betragte terapi som uddannelse på det personlige plan, hvor man lærer om sig selv og sin partner. Derfor kigger vi både på fortid og fremtid sammen - men allermest nutid. Hvor er du lige nu, hvad er dine behov lige nu, hvem vil du gerne være lige nu, hvilket liv vil du gerne leve lige nu?

Bliv en rarere udgave af dig selv med terapi

Min primære opgave med terapi er at skabe bedre energi og luftforandring i dit liv. Dette kan jeg gøre på mange forskellige måder, som alle bliver tilpasset særligt dig. På den måde kan vi sammen få dit liv i bedre balance, og du vil mærke en rarere udgave af dit eget jeg.

Det vil både gavne din partner, dine børn, din evt. kommende kæreste – og i særdeleshed dig selv.

INFO

Sexolog & parterapeut Dianna Alexandersen

CVR: ​32603947

ADRESSE

Grusbakken 2

2820 Gentofte